§ 1.
Lodsejerforeningens formål er at varetage medlemmernes interesser, der kan
bestå i:
·
På medlemmernes vegne at føre forhandlinger med myndigheder i sådanne
sager, som ifølge gældende eller kommende love angår grundejere i
sommerhusområder.
·
Vedligeholdelse af de væsentligste veje, når disse er anlagt og kun kræver
vedligeholdelse.
·
Efter forhandling med myndighederne at sørge for opsætning af skilte med
vejnavne.
§ 2.
Som medlem kan optages enhver grundejer inden for foreningens naturlige
område, hvor dette ikke kommer i strid med allerede oprettede ejerlaug eller
grundejerforeninger.
§ 3.
Lodsejerforeningen kan, hvis det er formålstjenligt for et videre
samarbejde, tilsluttes fællesudvalg, hvis sådanne findes eller oprettes.
§ 4.
Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen på grundlag af et
af bestyrelsen udarbejdet budget.
§ 5.
Da medlemskabet af lodsejerforeningen er frivilligt, kan bestyrelsen på
opfordring af medlemmer anmode om vej syn, såfremt der på hele vejen opstår
strid om vedligeholdelse grundet på, at kun enkelte medlemmer gennem medlemskab
i lodsejerforeningen må deltage i vedligeholdelse af vejene.
§ 6.
Foreningens anliggender varetages af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer.
Bestyrelsen råder over foreningens midler og har ansvaret for, at disse
anvendes i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.
Bestyrelsen kan placere overskudslikviditet på en bankkonto, eller købe
danske realkredit obligationer med en maksimal rest løbetid på 10 år, som er
placeret i et depot ejet af Skødshoved Lodsejerforening.
Køb af obligationer kan kun erhverves hvis bestyrelsen er enig.
Bestyrelsen kan ikke optage lån eller behæfte foreningen uden
generalforsamlingens godkendelse.
Til sådan godkendelse kræves 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede
medlemmer.
Bestyrelsens medlemmer samt 2 suppleanter vælges på den årlige
generalforsamling for et tidsrum af 2 år, således at, skiftevis afgår formand
og suppleant, kasserer, sekretær og suppleant.
Genvalg kan finde sted såvel til bestyrelse som suppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig selv efter nyvalg eller ved tiltrædelse af
suppleanter.
§ 7.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
På den ordinære generalforsamling vælges revisor.
Regnskabet skal forelægges i revideret stand på generalforsamlingen.
§ 8.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af maj måned.
Indkaldelse hertil skal ske skriftligt med 14 dages varsel.
Offentliggørelse på hjemmesiden betragtes som lovlig varsling. Som
minimum skal dagsordenen indeholde:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning.
3. Indkomne forslag.
4. Regnskab, samt
fastsættelse af kontingent for det kommende år.
5. Valg af:
Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
6. Valg af: Revisor
7. Eventuelt
§ 9.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til
formanden senest 1. marts.
Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal, undtagen hvor 2/3
flertal er foreskrevet.
Afstemning skal foregå skriftligt, såfremt et medlem forlanger det.
§ 10.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det
påkrævet, eller når 30 af medlemmerne skriftligt med angivelse af forslag til
dagsorden fremsætter begæring herom.
Bestyrelsen er pligtig til at indkalde til en sådan generalforsamling med
14 dages varsel snarest efter begæringens modtagelse.
§ 11.
Opløsning af foreningen kan kun ske på en ordinær generalforsamling, og kun
når 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor.
§ 12.
Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig indkaldes i henhold til § 10,
stk. 2, til ekstraordinær generalforsamling, som med 2/3 flertal af de
fremmødte stemmeberettigede kan vedtage opløsningen.
§ 13.
I tilfælde af foreningens opløsning træffer den generalforsamling, som
vedtager dette, beslutning om anvendelse af de likvide midler, der forefindes.
Således vedtaget på generalforsamlingen
den 16. april 1975.
Aage Pedersen. Aage Mehner.
Bernh. Nielsen.
Revideret på generalforsamling 12
september 2021.
Claus Pytlich
Niels Juul Nielsen
Jens Bisgaard-Petersen
Formand
Dirigent
Sekretær
Revideret på generalforsamling 19 marts
2023.
Claus Pytlich
Niels Juul Nielsen
Jens Bisgaard-Petersen
Formand
Dirigent
Sekretær